mandag den 12. juli 2010
Psykedelisk sommer med Chad Valley
Fordi det er sommer, og fordi han laver noget helt fantastisk musik, har jeg valgt at give mit meget beskedne bidrag til, at det engelske, balaric bliss-enmandsband, Chad Valley, får noget mere fortjent hype.
Gennem mit blip-netværk stødte jeg for en måneds tid siden på nummeret "Up & Down" og kom kort efter til den konklusion, at det må være det tætteste, man kommer på lyden af sommer!
Udover den beskedne mængde information på den herres myspace har jeg haft ekstremt svært ved at finde ud af ret meget om denne Chad Valley.
Ud fra hvad jeg trods alt har kunnet skrabe sammen, så ved jeg dog, at Chad Valley er Hugo Manuel, sanger i Jonquil, og at de tilbagelænede og udsyrede "sommerlydskaber" eftersigende fremelskses med blot en sampler, en delay pedal, en hel del reverb og en stak plader (Kilde: Sow Some Lonesome Corners).
Da jeg jo ikke har kunnet finde så mange informationer, er der ikke meget andet at sige, end at Chad Valley kan tjekkes her. Hvis du ikke allerede har gjort det, så tjek da også lige Jonquil, som er fede og efter eget udsagn lyder som "Paul Simon's take on The Smiths".
God sommer!
Ps. læs også Pitchforks omtaler af "Up & Down"- og "Shapeless"-singlerne her og her.
Etiketter:
balaric bliss-enmandsband,
Chad Valley,
chill wave,
Jonquil
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar